Sele vs. Halsbånd

Valget mellem halsbånd eller sele kan være svært, hvorfor skal man vælge det ene frem for det andet? Her har vi forsøgt at lave en liste, hvor de to ting er stillet op overfor hinanden. Det kan måske være med til, at det bliver lidt mere overskueligt at vælge, hvad du skal bruge til din hund.

Halsbånd

  • Det er let at give et halsbånd på. Oftest vil et halsbånd bare blive på hunden hele tiden.
  • Der findes forskellige variationer og typer af et halsbånd, men grundlæggende er det ikke svært at finde et halsbånd som passer ens hund. Det må ikke stramme rundt om halsen, når halsbåndet hænger løst, og samtidig må det heller ikke være så løst, at det glider hen over hovedet.
  • Hvis hunden trækker i et halsbånd, kan det give et uhensigtsmæssigt tryk på halsen. Dermed øges risikoen for nakkeskader.
  • Når hunde leger i frileg, er det mere forsvarligt i halsbånd end i sele, da halsbåndet ikke på samme måde er muligt at sidde fast i for den anden hund som ved en sele.
  • Et halsbånd kan give lidt problemer ift. at hunden let kan blive viklet ind i snoren, da snoren typisk vil hænge ned foran hunden. Små hunde kan blive tvunget til at gå lidt skævt og kan dermed blive en smule skæve i muskulaturen, hvilket også på sigt kan give rygproblemer.
  • Halsbånd kan ikke på samme måde anbefales at bruges til at spænde hunden fast, da, hvis ulykken sker, så kommer der et meget hårdt tryk på hundens luftrør.
  • Et halsbånd vejer oftest ikke ret meget i forhold til hundens vægt.
  •  

Sele

  • Når man har lært at give hunden sele på, så er det let at give hunden det på. De er dog mere besværlige end et halsbånd.
  • En sele kan være svært at få tilpasset helt korrekt, da valget af sele også afhænger af hundens størrelse, bygning og bevægelsesmønster. Nogle hunde kan ikke lide at have en sele mellem forbenene, imens andre er ligeglade.
  • Seler, der sidder korrekt, har et andet tryk, da de sidder over de store muskelgrupper, derfor bliver trækket mere behageligt for hunden. Trækket fordeler sig, og derfor mindskes risikoen for skader. Hvis en sele ikke sidder ordentligt kan den hæmme hundens bevægelser. Hvis selen ikke sidder ordensligt, kan den lave et forkert tryk på skulderen, og dermed give en øget risiko for skader på skulder og albuer.
  • Brug af sele forøger risikoen for, at hundene kan sidde fast i hinanden lettere under leg. Det kan derfor være en god ide at tage selen af, hvis hundene skal lege sammen. Derudover er der også øget risiko for at sidde fast i træer eller andet, hvis hunden går med sele.
  • Hunden bliver ikke på samme måde viklet ind i snoren, da snoren sidder oven på hunden, og dermed længere væk fra hundens ben.
  • En stor fordel ved selen er, at den kan bruges når hunden skal spændes fast for eksempel i en bil eller i en cykeltrailer.
  • For en lille hund kan en sele være en stor ekstra vægt at skulle bærer.

Kort sagt, så handler det også om, at man skal kigge på sin hund. Nogle hunde trives rigtig godt med sele, imens andre hunde trives rigtig godt med snor. Samtidig er halsbånd også en god ting ift. hundetegn, da man oftest lader halsbåndet blive på hunden i modsætningen til sele, medmindre man både har sele og halsbånd på. Det vigtigste er, at man føler hunden er med på ideen om halsbånd eller sele. En sele kan nemlig godt være lidt overvældende at få på for nogle hunde, men det kan i langt de fleste tilfælde trænes væk med meget positiv forstærkning. Se mere HER, hvor vi give nogle råd og tips til, hvordan det kan trænes.

Du kan ligeledes se lidt mere omkring valg af halsbånd og seler HER, og HER giver en dyrlæge en forklaring på forskellen.

Find også Vores Hund her: