Voreshund.dk VoresHund Vores hund Hardtarget dut leg Border Collie target hånd dutleg træning tricks

Dut-legen

”Dut-leg” eller ”snudetarget”, som det også kaldes, handler om, at hunden lærer at berøre din hånd med sin snude. Til at starte med skal du have indlært et ”snudetarget” førend du kan bruge dette til at lege aktivt med din hund. Der findes gode beskrivelser af denne øvelse, bla her (denne video er på engelsk).

Når man arbejder stationært med snudetarget, arbejder man ofte på præcision og fastholdelse, altså at hunden står helt stille med snuden ind mod din hånd – ved dut-leg handler det derimod om at få noget leg og glæde frem ved hunden. Ved at sætte noget fart i øvelsen lærer hunden, at det er sjovt at løbe sammen og henimod med dig.
Det handler således om at bruge hundens naturlige lyst til at løbe og lege med dig til, at forstærke jeres indkald. Forbinder hunden først snudetarget med noget sjovt, kan man bruge dette til at styrke dit indkald.

Dut-legen går i sin enkelthed ud på, at sætte noget glæde i tilbageløbet mod ejeren og lege en slags tagfat med dette.
Til at starte med er det vigtigt at gøre legen overskuelig for hunden. Løb derfor nogle skridt og sænk din hånd, så det passer med din hunds hovedhøjde, og når hunden dutter med snuden mod din hånd, anvender du din klikker eller markørord for, at hunden er klar over, at den gjorde noget rigtigt. Derefter belønner du hunden.

Når dette fungerer, sætter du kriteriet op til, at du først løber i den ene retning, hvor hunden løber efter dig og dutter på din håndflade. Herefter løber du i modsat retning, hvor hunden igen løber efter dig og dutter på din hund, hvorefter du anvender din klikker eller markørord og belønner hunden. Dette udvikler sig således til en slags tagfat. Derefter begynder du at variere, hvor mange gange du løber frem og tilbage.

Dette gør, at hunden forbinder tilbageløbet med dig med noget sjovt og positiv. Når hunden har forstår legen, kan du sætte et indkaldsord på. Se artikelen om indkaldsord her. Du laver som anvist ovenfor tagfat med hunden, og på et tidspunkt bruger du dit indkaldsord, hvorefter hunden bliver belønnet inde ved dig. Når ’snudetarget’ er blevet massivt belønnet, kan dette være forbundet med en stærk lykkefølelse, at det i sig selv er nok belønning for hunden.

Start gerne legen hjemme i haven, eller et trygt og velkendt sted. Det gør det nemt, for hunden at tilvælge dig. Når legen fungerer til perfektion her, kan den flyttes med ud forskellige steder, og på denne måde gradvist øge sværhedsgraden og generaliserer indkaldet.

Se øvelsen i vores video herunder.

Find også Vores Hund her:

Luk menu