Indkalds-forstærkende øvelser

Der er mange, der har udfordringer med at få et godt indkald. Et godt indkald kommer ikke fra den ene dag til den anden, men er noget, der bygges op over længere tid og gennem forskellige øvelser. Hunden kan hurtigt komme til at opfatte indkaldet som: ”Øv, nu skal jeg i snor og hjem”.  Når hunden har lært at komme på kommando, er det en god ide at vedligeholde indkaldet løbende, ved bl.a. altid at blive ved med at belønne på den ene eller den anden måde. Det kom vi ind på i artiklen om hvordan man opbygger et godt indkald, læs mere om hvorfor lige her.  

Desuden skal der være forståelse for, at et indkald hjemme i haven, hvor hunden kender alle dufte, ikke er det samme som et indkald i en hundeskov, hvor der er nye dufte og spændende potentielle legekammerater. Derfor er det væsentligt at få trænet indkaldet i forskellige miljøer, under forskellige præmisser og i forskellige situationer. Dette gøres selvfølgelig ved at øge sværhedsgraden langsomt, og husk det altid skal være en succes, så hunden ikke får chancen for at finde ud af, at det kan være sjovt ikke at komme, når der bliver kaldt.

Meget af værdien i indkaldet ligger for hunden i den relation mellem hunden og den, der kalder. Derfor er det vigtigt, at det ikke kun én i husstanden der træner indkald, og alle andre forventer at have succes når de kalder på hunden. Relationen betyder meget i alle aspekter af samarbejdet med hunden. Det er vigtigt at relationen er tryg, sjov og fuld af tillid. På denne måde får hunden lyst til at træffe de rigtig valg. En hund der vælger at komme af lyst i stedet for af tvang, har langt større tilbøjelighed til at vælge andre fristelser fra, fordi den har stor lyst til at komme hen til den, der kalder.

Den værdi der skal til for at indkaldet fungerer, kan som sagt opbygges gennem forskellige øvelser, og herunder vil der komme et par forslag til indkaldsforstærkende øvelser. Klik på den enkelte øvelse for at få en uddybende beskrivelse. De kan alle ses i videoen nederst. 

God træningslyst! Voreshund modtager gerne forespørgsler, input eller spørgsmål til problemløsning i forhold til indkaldsforstærkende lege.

Dut-leg

Fremgangsmåden til Dut-legen kan du læse via linket herunder, og den kan ses i videoen nedenfor. 

Løbe-leg

Fremgangsmåden til Løbelegen kan du læse via linket herunder, og den kan ses i videoen nedenfor. 

Halsbånds-leg

Fremgangsmåden til Halsbåndslegen kan du læse via linket herunder, og den kan ses i videoen du også kan finde via dette link. 

Luk menu