Vorup enge

Når man kommer kørende på E45 i nordgående retning, er der en rasteplads lige efter Randers S. Hvis man holder ind her, kommer man til en ganske almindelig rasteplads med toiletter, restaurant og bænke. Men hvis man går af en lille sti, som fører bag et buskads, er her noget af Danmarks smukkeste natur, nemlig Vorup enge. Vorup enge er et dejligt naturområde langs Gudenåen. Det er et ideelt sted at lufte hund. Der er forskellige ruter man kan gå, og de har forskellige længder.

Når man kommer fra rastepladsen, kan man både gå af en sti til højre og en sti til venstre.

Går man til højre, går man af stien mod Randers regnskov over en forholdsvis nybygget gangbro. På denne tur ligger der et udkigstårn.

Går man derimod til venstre, kommer man ud på en længere rute, der først går af markveje, derefter under motorvejsbroen også af en lang sti langs Gudenåen. Mortorvejsbroen har en gangsti, der ikke er helt velegnet til hunde, men det kan godt lade sig gøre at komme over. Turen har desværre støjen fra motorvejen i baggrunden, og noget af turen bliver udsigten også lidt ødelagt af de mange biler. Men når man er kommet under motorvejen og over på den anden side, ligger man ikke længere mærke til de mange biler.

Langs ruten er der en masse bænke, hvor man kan tage et lille hvil. Stierne er let fremkommelige, og en solid barnevogn/klapvogn ville sagtens kunne klare turen.

Der er ikke mange skraldespande til høm-høm-poserne. Men der findes et par stykker, på stien, men der er langt imellem.

Ruten er ret benyttet af både gående, cyklister, løber og hundelufter og da stien ikke er ret bred, kræver det, at man er opmærksom på sin hund, når der kommer cykler og løber.

Hunde skal føres i snor, da der er et rigt fulgleliv i området, læs mere om det her 

Læs mere om området her eller her 

Find også Vores Hund her:

Luk menu