Lakolk strand

Rømø er en af de mere kendte sommerhusområder i Jylland, hvor der hvert år valfarter mange besøgende til. På Rømø ligger Lakolk strand, som især er kendt for, at man kan køre på hele stranden, da den er rigtig bred og sandet er fast. Det gør desværre, at i højsæsonen og ferier er det ret populært at besøge Lakolk strand, men det er stadigvæk muligt at kunne få en hyggelig tur med hunden. Når man kommer ned på stranden, kan man enten vælge at køre til højre eller venstre – begge dele er lige godt, og når man har lyst, så stiger man ud af bilen og går afsted med sin hund. Stranden er flad og uden huller, der er et godt udsyn, så du kan se i rigtig god tid, om der kommer andre.

Der kan være rigtig kraftig vind, så vær opmærksom på bølgernes højde og kraft inden du giver lov til, at din hund tager en svømmetur. Der er opstillet enkelte skraldespande rundt omkring, men ellers er området relativt uberørt uden for højsæson og ferier. Husk at overholde de gængse regler for at have hund med på stranden inkl., hvornår hunden må gå løs under fuld kontrol. Det kan du læse mere om HER

Adressen er Lakolk Strand, 6792 Rømø, og udover at man kan parkere på stranden, så kan man også parkere oppe i Lakolk og gå ned til stranden. Der findes et par cafeer på Lakolk, hvor man kan få stillet sult og tørst.

Find også Vores Hund her: