Soldaterskoven

Soldaterskoven er et naturhistorisk område i Sønderjylland, hvor man på sin gåtur kan se flere levn fra militærbygninger under anden verdenskrig. Der er opstillet skilte rundt omkring på ruten, så man kan læse sig frem til, hvad bygningerne eller hvad der engang lå der, blev brugt til.

Udover at det er et historisk mindemærke, så huser Soldaterskoven også hundeklubben DcH Tønder inkl. deres store træningsarealer, og der er en dejligt bred og veldrænet grussti som fører dig hele vejen rundt i skoven tørfodet. Du vil både komme forbi skov, sø, historiske mindesmærker, landbrugsejendomme, togskinner og marker med køer.

Skoven bruges også af moutainbikere, og af andre gående. Det er derfor vigtigt at vise hensyn til hinanden, da der skal være plads til alle.

Skoven har ligeledes en handicapsti, hvor kørestole kan komme frem.

Der går en sti fra Tønder midtby ud til Soldaterskoven, og den tur tager ca. 2-3 timer. Stien starter ved Jysk Sengetøjslager i Tønder og slutter også der.

Hvis man ikke er interesseret i en ligeså lang tur, så kan man anvende følgende adresse som guider en hen til en lille parkeringsplads, hvor man kan stille bilen og gå derfra. Adressen er: Gasværksvej 2,6270 Tønder

Alt efter ens ønske, så kan gåturen variere alt mellem 20 minutter og et par timer.

Vær opmærksom på, at der er meget ringe muligheder for at smide hømhøm-posen i skraldespandeundervejs, og din hund skal føres i snor hele året rundt.

Find også Vores Hund her:

Luk menu