Skæringhede og Mindelund

Skæringhede og Mindelunden er et fantastisk naturområde, som virkelig er en gåtur værd. Man kan parkere ved vejen, hvor der langs vejen er en lille parkeringsplads. Derfra kommer man ind på et lille åbent græsområde, der fører hen til en lille plantage. Denne lille skov går man igennem for at komme ud på heden, der fører ud til stranden. Ude på heden er der en lille Mindelund, hvor der står en mindesten til minde om en lille gruppe henrettede frihedskæmper fra 2. verdenskrig. Stedet er højtideligt midt i den smukke natur med opstillede bænke, hvor man kan sidde og kigge på mindestenen med vandet i baggrunden.

Heden fører som nævnt ud til et lille strandområde, hvor man kan fortsætte ned til en hyggelig lille lystbådehavn. Hvis man går den anden vej, kan man gå langs stranden helt ind til Egåstrand.

Hele området har påbud om snor, men man kan møde andre løse hunde, fordi folk kommer for at få krudtet hundene af ved leg med andre hunde.

Der er masser af skraldespande i området, så det er til at komme af med høm-høm-poserne.

Området er ikke voldsomt stort, og når man har gået rundt der en times tid, så har man været over det hele.

Åstrup Strandvej, 8250 Egå

 

Læs mere om stedet her.

 

Find også Vores Hund her: