Mindeparken

Mindeparken er et stort grønt område, der ligger mellem Marselisborgslot og Århusbugten. Parken er blevet anlagt i 1925, det er et smukt, velholdt område, hvor der er mange forskellige ruter at gå. I parken er der mange afkroge, med forskellige gevækster, springvand, anlagte søer, labyrinter, bænke, legepladser, statuer og meget andet. Parken er inddelt i forskellige afdelinger, hvor der blandt andet bør nævnes Rhododendron-skoven, der er fantastisk flot, når den er sprunget ud.  Mindeparken er opført til minde om de faldende i 1. verdenskrig, og derfor er der et stort monument der er centralt for parken, med alle de faldende danskers navne indgraveret. Det er et storslået monument, der helt sikkert er et besøg værd. Stierne rundt omkring i parken er, som nævnt, velholdte, og er velegnede til både gangbesværede og barnevogne.

Parken er et rigtig godt sted til en tur med hunden, trods hunden skal være i snor på hele turen. Parken er et meget besøgt sted, men da der er gjort meget ud af parkens indretning, kan man have en følelse af, at der ikke er så mange mennesker omkring en, for man kan gå på små flotte stier, med smukke træer og buske, så man føler sig isoleret fra omverdenen.

Men samtidig med, at der er alle de stier, er der et stort åbent græsareal i midten af parken, der gør at området bliver overskueligt. Dette område er flittigt benyttet til picnic af byens folk, hvilket godt kan være en udfordring, hvis man har en meget madglad hund.

Rundt omkring i parken er der mange skrællespande, så man kan komme af med høm-høm-poserne.

Der er rig mulighed for forskellige dogparkour øvelser eller balance øvelser, for der er både en masse træer, der er velegnet til at klatre i, også for hunde, men der er også en masse bænke, trapper, kanter, træstubbe og små legepladser hvor man kan udfordrer hunden, se eventuelt mere om dogparkour her.

Find også Vores Hund her:

Luk menu