spille død

At få hunden til at spille død er et hyggeligt trick, især børn synes er sjovt. Det også et nyttigt trick, da det er med til at give hunden en bedre kropsforståelse, og træne dens coremuskulatur.

Tricket kan se ud på mange måder. Det er derfor vigtigt, at du har et tydeligt billede af, hvordan din hunds ”død” skal se ud, inden du starter på at træne det. Det du kan overveje er f.eks.:

·        Skal din hund ligge fladt ned på siden med hele kroppen?

·        Skal den ligge på ryggen?

·        Er det okay, det bare er skulderen, der ligger på siden?

 

Der er flere fremgangsmetoder til dette trick. Herunder vil der blive beskrevet to. Vælg den du synes virker nemmest for dig og din hund.

 

Fremgangsmetode 1 er som følgende:

I denne metode gøres der brug af et håndtarget. Det kræver derfor, at din hund har lært håndtarget. Læs mere om det HER.

·        Start med at få hunden til at lave håndtarget et par gange.

·        Derefter får du hunden ned i en ”dæk”. Du må helst ikke give den kommandoen ”dæk”, da du så kan risikere at ødelægge dens billede af, hvordan en ”dæk” ser ud.

·        Når hunden ligger i dæk-positionen, får du hunden til at give håndtarget et par gange igen. Når du har gjort det, sætter du hånden en smule ud mod den side, du har besluttet dig for er den siden, som hunden skal ligge på. Du bevæger hånden længere og længere ud til siden, så hunden skal rykke sin kropsvægt længere ned på siden for at kunne lave håndtarget. Husk at gør dette i meget små steps, så din hund forstår øvelsen. Vær meget konsekvent om kriteriet, at hunden ikke må rejse sig.

·        Når hunden rammer håndtarget, belønner du i rigelige mængder, gerne på den side af hovedet, der ikke kommer til at ligge ned mod gulvet.

·        Til sidst kan du få hunden til at læne sige ned på skulderen ved hjælp af håndtarget. Når hunden gør dette, kan du begynde at sætte kriteriet op til, at den også skal inddrage bagparten i bevægelsen.

·        Når hunden har forstået at ligge sige ned på siden, når håndtarget bliver vist, kan du begynde at sætte kommando på.

 

Fremgangsmetode 2 er som følgende:

Denne metode benytter sig af ren lokning. Det vil sige, at der kommer en godbid foran næsen på hunden. Dette kan ofte skabe et hurtigere resultat, men til gengæld kan det tage længere tid at få en selvstændig øvelse, hvor hunden har en forståelse for, hvad den skal.

·        Start med at have hunden i en dæk.

·        Før derefter en godbid op mod snuden, så snart hunden drejer sig efter godbidden, giver du den godbidden. Du skal dog være opmærksom på, at hunden ikke må rejse sig op.

·        Denne proces gentages, hvor du fører godbidden længere og længere ud mod siden. Du giver en ny godbid for hvert lille skridt, så hunden finder ud af, at det kan betale sige at læne sig ud mod siden.

·        Du fortsætter denne proces, indtil hunden kommer helt ned på siden at ligge.

·        Når hunden de første par gange er kommet ned på siden, og du kun behøver en eller to godbidder til at få den helt ned på siden, begynder du at sige din kommando, imens du får den ned på siden.

 

God træningslyst!

Find også Vores Hund her: