Lette ben

Lette ben (uden at tisse) er et ret sjovt trick, der kan få en del til at grine. Det er sjovt at vise frem til familiefester, og det er et trick, hvori man kan arbejde på mange parameter. Nemlig afstand, selvstændighed, genstande og meget mere. Derudover giver det også hunden en del bagpartskontrol, og det hjælper med at træne nogle af de muskler, der ellers ikke så ofte er i brug. 

Man kan indlære det på to forskellige måder.

Den første måde: her skal du bruge en genstand, hunden kan lette ben op af, det skal bare være en lille forhøjning, så eksempelvis en kasse.

  • Stil hunden ved siden af genstanden, enten med et håndtarget eller med en godbid (lokning). Hunden skal stå så tæt på som muligt. Du kan eventuelt se vores artikel om håndtarget
  • Derefter skal du vente, der vil ofte ikke gå lang tid inden hunden vil tilbyde noget med den genstand der ligger så tæt på.
  • Så snart hunden løfter det bagben, der er tæt på genstanden, markerer eller roser du efterfulgt af en godbid. Hunden skal nu tilbyde et par gange at løfte benet tæt på genstanden.
  • Herefter tilbageholder du markørordet eller rosen (og godbidden), mere og mere. Så du forlanger at benet skal være løftet og længere tid.
  • Når hunden tilbyder at have benet løftet i relativt lang tid, begynder du at sætte kommando på. Denne kommando kunne eksempelvis være ”ben”

En anden måde: Her skal du hjælpe hunden, ved at prikke til den.

  • Man kan prikke let til det ene bagben, så hunden løfter det. Gerne lige i lysken, for de fleste hunde er ret kildne der, så det er let at få dem til at løfte benet med et let prik. Når hunden løfter det, markerer eller roser du efterfulgt af en godbid.
  • Når hunden løfter benet og holder det løftet, kan du begynde at sætte kommando på, kommandoen kan eksempelvis være ”ben”.
  • Når hunden er blevet god, fjerner man langsomt prikket. Denne udfasning kan gøres ved, at man lader som om man prikker til hunden, altså tager hånden hen som skulle man til at prikke den. Så prikker man måske hver anden gang, senere hver tredjegang og til sidst slet ikke.

Det er ikke nogen forhindring, at det er en tæve man har. Det gør det bare sjovere.

God fornøjelse.

 

Find også Vores Hund her: