hvad for en hånd vil du have?

Dette trick går ud på, at hunden skal finde ud af, hvilken hånd godbidden gemmer sig i. Det er et let trick, som der er sjovt at vise frem. Det er også ret nemt at lære hunden.

Husk altid at sætte hunden op til succes, hver gang, så hunden selv synes, at den er den sejeste i verden, og at det er sjovt at træne med dig.


Fremgangsmåde er som følgende:

    • Start med at vise hunden, at du har en godbid i hver hånd.
    • Luk derefter hænderne og sæt dem op foran hunden.
    • Hvis hunden rører ved en af hænderne, så åbner du den pågældende hånd og lader hunden spise godbidden. Det er underordnet, hvilken hånd hunden rører, når du har godbidder i begge hænder. Det er også underordnet, om det er med poten eller snuden, som hunden rør hånden med. Det vigtigste er, at hunden finder ud af, at enhver berøring resulterer i en godbid fra hånden.
    • Når hunden har forståelsen for, at berøring resulterer i en godbid, og denne forståelse kræver oftest kun 3-4 gentagelser, sætter du kriteriet op til, at hunden kun får en godbid ved at røre med poten. Du har stadigvæk en godbid i hver hånd. Her kræver det virkelig tålmodighed med nogle hunde. Det er vigtigt at gøre det nemt for hunden, så hvis den ikke forstår dit krav om, at den skal bruge poten i stedet for snuden, så kan du sænke dine hænder, så det bliver nemmeste for hunden at bruge poterne.
    • Når hunden forstår, at det er poterne den skal bruge, så kan du begynde kun at have en godbid i den ene hånd. Det skal helst være den hånd, som hunden har valgt flest gange. Hvis hunden vælger den forkerte hånd, så åbner du hånden og viser den en tom hånd, hvorefter du lukker den igen og lader hunden prøve igen.


God fornøjelse!

Find også Vores Hund her: