Hoved

Foto: Cecilie Graversen

Hoved er et hyggeligt trick, der f.eks. kan bruges, når man tager billeder af sin hund. Hoved ligner rigtig meget hagetarget, og indlæringen af hoved bygger på de samme princip. Tricket kan ligeledes bruges til frivillig håndtering.

I det følgende vil der blive beskrevet to forskellige fremgangsmåder til indlæring af Hoved. Den ene metode bygger på ren shaping, og den anden bygger på dirigeret shaping, hvor det er påkrævet, at din hund kan håndtarget, som du kan læse om HER.

 

Fremgangsmåde 1

  • Hav som udgangspunkt din hund liggende. Du må helst ikke sige kommandoen ”dæk”, da dette kan komme til at ødelægge din hunds billede af ”dæk”. Det kan være en god ide at sidde foran hunden, når du indlærer dette trick.
  • Afvent, at din hund kigger ned mod gulvet. Når den gør det, så klikker/marker du, hvorefter du belønner din hund smart ved at lægge godbidden på gulvet.
  • Denne proces gentages, hvorefter du tilbageholder klikket/markeringen indtil din hund tilbyder at lægge sit hoved længere og længere ned mod gulvet. Dette fortsætter du med, indtil hunden har forståelse for, at den får belønningen for at have hovedet på gulvet.
  • Når hunden har forstået at lægge hovedet på gulvet, tilbageholder du klikket/markeringen, så din hund fastholder positionen i længere tid.
  • Når hunden kan fastholde positionen med hovedet på gulvet, og der er succes 8/10 gange, sætter du kommandoen på lige før hunden tilbyder adfærden.

Fremgangsmåde 2

Ved denne metode skal hunden have en god forståelse for håndtarget, læs mere om det HER.

  • Du får hunden til at lave et håndtarget et par gange.
  • Derefter skal hunden ligge foran dig, men du må helst ikke bruge kommandoen ”dæk”, da dette kan ændre på hundens opfattelse af en dæk kommando. Herefter beder du hunden om at lave håndtarget et par gange igen.
  • Når hunden har fået forståelsen af at kunne give håndtarget med en udgangsposition i dæk, kan du begynde at føre hånden længere og længere ned mod gulvet. Så hundens hoved på denne måde nærmere sig gulvet. Hvert stadie, hvor du placerer hånden, skal hunden have et par succeser, inden du sænker hånden yderligere, og på den måde forlanger mere af hunden.
  • Til sidst skal du kunne få hunden til at give håndtagret helt nede ved gulvet, så hagen rører gulvet.
  • Når du er kommet til, at hunden har succes med at lave håndtarget, hvor hagen rammer gulvet 8 ud af 10 gange begynder du at klikke/marker for hovedets berøring med gulvet, i stedet for at markerer for selve håndtarget.
  • Når hagen rører jorden 8 ud af 10 gange, begynder du at udfase dit håndtarget og sætter kommando på.

 

God fornøjelse

Find også Vores Hund her:

Luk menu