Holde om stok

Holde om stok er et fedt trick, der er sjovt, hvis man gerne vil tage nogle gode billeder af hunden. Derudover er det også et trick, der er med i færdighedsprøverne, som du kan læse mere om HER. Tricket går i alt sin enkelthed ud på, at hunden skal sidde ned og holde om stokken med den ene pote, mens stokken støtter op ad den anden pote.

Der er forskellige fremgangsmetoder, men her i artiklen vil der blive beskrevet to. Vælg den fremgangsmåde, som du tror passer bedst til din hund og dig.

Fremgangsmåde 1 er som følgende:

Her skal hunden kunne Gi pote. Hvis din hund ikke kan det, så kan du læse hvordan, man lærer grundtricket Gi pote HER.

      • Igangsæt Gi pote-adfærden ved at få hunden til at give pote et par gange.
      • Derefter rækker du hånden frem uden at sige kommandoen, og får hunden til at Gi pote. Dette gør du et par gange og belønner herfor.
      • Så tager du stokken i hånden, inden du rækker den frem til en Gi pote, og får hunden til at give pote oven på stokken.
      • Hunden skal Gi pote på stokken til, den er helt fortrolig med det.
      • Når hunden er helt sikker på at tage poten op på stokken, når du rækker den frem, begynder du i små steps at dreje stokken op mod lodret. Hvis hunden bliver usikker, skal du gå lidt tilbage og tage stokken ned mod vandret igen.
      • Placerer din hånd mere på den anden side af stokken, når den kommer op mod lodret, så hunden får poten rundt om stokken.
      • Når stokken kommer op mod vandret, er det vigtigt, at den ende der rammer jorden, bliver stillet ved den pote, hunden ikke bruger. Altså den pote der er i jorden, for at stokken kan støtte sig op ad den.
      • Når hunden er helt med på at give pote rundt om stokken, når den står vandret, fjerne du stepvis din hånd, som formodentligt er det, som hunden sigter efter.
      • Herefter sætter du kommando på.

Når I er kommet til, at du holder i håndtaget af stokken, og hunden holder rundt om stokken, og enden er lænet op mod poten. Så er I kommet til, at du skal til at slippe. Dette skal gøres i meget små steps.

      • Når I har det færdige billede af tricket, men du bare ikke kan give slip, begynder du at bevæge stokken en smule, markerer/klik efterfulgt af belønning for hundens fastholdelse. Her skal du næsten være en fodermaskine og belønne i rigelige mængde, så hunden kan forstå, at det kan betale sig at fastholde positionen.
      • Derefter giver du langsomt slip i først korte intervaller, men forlænger dem lige så langsomt.

 

Fremgangsmåde 2 er som følende:

Denne metode benytter sig af shaping. Det kræver, at din hund har indgået i en shaping sessioner før, da det ellers godt kan være en svær start øvelse. Når man shaper noget, er det vigtigt at være skarp i sin timing og belønning. Læs meget mere om emnet HER.

      • Som udgangspunkt skal hunden starte siddende. Pas på med at give hunden en Sit kommando, da du så kan ændre på hundens billede af en Sit.
      • Sæt stokken overfor hunden i vandret position og vent.
      • Klik/marker efterfulgt af en belønning ved interesse i stokken.
      • Derefter sætter du kriteriet op til, at hunden skal røre ved stokken, det er lige gyldigt hvordan.
      • Når hunden har fået forståelse for, at berøring udløser belønning, sætter du kriteriet op til, at den skal røre med poten.
      • Når hunden sikkert ligger poten på hver gang, kan du i små steps bevæge stokken op mod lodret. Det er vigtigt, at du får sigtet så enden af stokken kommer ned mod den pote, der er i jorden. Så stokken kommer til at kunne støtte sig op ad den anden pote.
      • Når billedet er som du gerne vil have at tricket skal se ud, men bare at du stadig holder ved stokken, så begynder du at bevæge stokken en smule frem og til bage, og markerer og belønner for hundens fastholdelse.
      • Når hunden kan fastholde positionen, også selvom stokken bevæger sig en smule, så kan du forsøge at give slip på stokken, meget kort.
      • Når hunden mestre dette, kan du øge intervallet, hvor længde den skal holde stokken.

God træningslyst!

Find også Vores Hund her: