High Five

TDK foto, high five, voreshund.dk, voreshund, border collie, bluemerle
Foto: Tina Dahl Kastbjerg - TDK foto

Det er altid fedt at få en high five, det er en af de fede måder at fejre de små sejre i livet på. Men det er ikke altid der lige er nogen til at give en high five, derfor er det da oplagt at lærer ens pelsven at high five. Derudover kan tricket også få stor værdi for hunden, og dermed være en belønning i sig selv at få lov til at give en high five, hvis det bliver indlært på den rigtig måde.

Gi’ pote er et rigtig godt udgangspunkt for mange andre tricks, og kan hunden først give pote kan man nemt lærer den at “vinke, “high five” og “gi’ ti”. Du kan læse, hvordan du får din hund til at give pote her.

  • Start med at få hunden til at gi’ pote, når hunden har gjort det med kommando et par gange, sætter du hånden frem som du plejer, bare uden kommando, og markerer eller roser du efterfulgt af en godbid, hunden for at give dig poten.
  • Derefter vender du din hånd til en meget lav high five, og når hunden rammer din hånd, markerer eller roser du efterfulgt af en godbid.
  • Dette gentager du et par gange, med den lave hånd, hvorefter du sætter en kommando på, for eksempel high five.
  • Når hunden kan dette, tager du hånden højere op til en rigtig: ”high five”.

Tip: Jo mere energi du ligger i tricket, og jo federe du synes, det er, jo federe vil din hund synes, det er. Det er sådan, at hunde forbinder adfærd og dermed øvelser, med følelser og putter du energi, glæde og entusiasme i øvelsen, er det de følelser din hund vil forbinde med en high five. På denne måde kommer din hund til at synes, det er det fedeste i verden at give dig en high five.

God fornøjelse.

Find også Vores Hund her:

Luk menu