Hide

Hide er et hyggeligt, nemt trick, hvor hunden skal gemme sit hoved nede i en kasse. Det er et godt trick, for det kan blive til an slags gemmeleg, som hele familien kan lege med hunden. Når hunden er blevet rigtig god og sej til det, kan du begynde at stille kassen forskellige steder, så hunden først skal finde kassen, den skal gemme sig i. Tricket kræver ikke andet end en kasse, rigeligt med godbidder og en god portion tålmodighed. Det er et godt trick og nemt trick at begynde at shape med. Det er et trick, der opfordrer hunden til at tænke selv, hvis man bruger nedenstående fremgangsmetode, har is i maven og lader hunden selv tilbyde.

  • Start med at sætte dig på gulvet sammen med hunden. Sæt kassen imellem jer, og hver gang hunden tager interesse for kassen marker eller roser du efterfulgt af en godbid.
  • Når hunden har regnet ud, det er kassen, i skal lave noget med, forlanger du at den sætter hovedet ned i kassen. Når hunden tilbyder dette, skynder du dig at makere eller rose efterfulgt af en godbid. Når du giver godbidden, er det en god ide at gøre det nede i kassen, så hunden for højere værdi for kassen, da det er der maden kommer.
  • Når hunden hurtigt tilbyder at stikke hovedet ned i kassen, sætter du kommando på. Så hver gang hunden er på vej til at sætte hovedet i kassen, siger du den kommando, du gerne vil bruge. Det kan for eksempel være: hide, gem eller noget helt tredje. Tænk over, at det ikke skal være noget, der minder om en kommando hunden allerede kan. Så bliver det lettere for den at skelne.
  • Når hunden er helt med på, hvad den nye kommando betyder, begynder du at forlange, at hovedet skal blive der lidt længere. I denne fase kan mange hunde godt blive frustreret og ikke forstå, hvorfor godbidden ikke kommer, når den bare hurtigt stikker hovedet ned i kassen, for det har den jo haft succes med før. Her er det vigtigt, at du har tålmodighed, og venter til hunden rent faktisk er der bare et millisekund længere. I starten marker eller roser du efterfulgt af godbid for at hunden bare bliver lidt længere. Men med tiden sætter du kravet op, så hunden skal være der længere og længere tid, førdu marker eller roser efterfulgt af godbid.
  • Når hunden er blevet mega sej og søger kassen med det samme, den ser kassen/får kommandoen, er i klar til at flytte kassen forskellige steder hen. Sig kommandoen og lad hunden finde kassen. I starten skal det være nemt og hunden skal kunne se kassen, men sværhedsgraden kan øges langsomt til den til sidst ikke kan se kassen, og virkelig skal gøre en indsats for at finde den.
  • Sværhedsgraden kan også øges ved at sætte en kasse mere på. Og hunden skal vælge den rigtige kasse at gemme sig i, så man til sidst kan sætte en række kasser op, sige kommandoen og lade hunden vælge den rigtige. Husk at gå langsomt frem, og beløn rigeligt.

Dette trick kan virkelig blive en sjov leg, hvor børnene i familien let kan blive inddraget i at gemme kassen. Så hele familien kan lege med hunden.

Rigtig god fornøjelse.

Find også Vores Hund her:

Luk menu