Fødder

Fødder er et rigtig sjovt party-trick, som er fedt at vise frem. Samtidig er det et trick, som der kræver rigtig meget samarbejde, tillid og kropskontrol. En af forudsætningerne for dette trick er, at din hund skal kunne tricket Middle, som du kan læse om HER.

 

Fremgangsmåden er som følgende:

      • Start med at bede din hund om at indtage Middle-positionen et par gange. Så igangsætter du den adfærd, som din hund skal bruge for at lære Fødder.
      • Derefter stiller du dig med spredte ben, hvor dine fødder peger ind mod hinanden. Lidt ligesom du er meget kalveknæet/indfodet. Her beder du din hund om at komme ind mellem dine ben, og så marker og belønner du for, at hunden ”kommer til” at ramme dine fødder.
      • Når hunden har forstået, at den får belønning for at ramme fødderne, kan du hæve kriteriet til, at den skal stå på dine fødder.
      • Langsomt begynder du at pege dine fødder mere og mere ligeud.
      • Når dine fødder er vendt ligeud, begynder du langsomt at bevæge tæerne, imens hunden står på fødderne. Du belønner for, at hunden bliver stående på fødderne på trods af lidt uro/bevægelse i dine fødder. Det er vigtigt at belønne meget for at blive i positionen, og dermed også belønne i position, det vil sige imens hunden står på fødderne.
      • Når hunden er helt tryg ved, at den skal blive i positionen på trods af uro, så kan du begynde at tage et enkelt skridt. Du skal bygge øvelsen langsom op, så hunden kan blive belønnet evt. med legetøj, så den finder stor værdi i øvelsen.
      • Langsomt kan du tage flere og flere skridt. Men varierer så du ikke bare tager flere og flere skridt, men også nogle gange belønner for et eller to skridt.
      • Når hunden er sikker på at gå fremad, så kan du begynde at lege med at gå baglæns.

 

God træningslyst 

Find også Vores Hund her:

Luk menu