Slip godbidden (jesusøvelsen)

Slip Godbidden (eller Jesusøvelsen) er en god øvelse da den udfordrer kontakten med forstyrrelser. Hvis hunden mestrer denne øvelse, har den virkelig forstået princippet i at tage kontakt til dig. Formålet med øvelsen er, at hunden skal fravælge at kigge på dine hænder, hvor den ved, at der godbidder i, og i stedet for tage kontakt til dig.

Fremgangsmåden er:

  1. Få din hund til at komme hen foran dig. Det er ligegyldigt om den står, sitter eller dækker.
  2. Tag dernæst en godbid i hver hånd.
  3. Hold hænderne op ved siden af dit hoved.
  4. Afvente nu, at hunden holder op med at kigge på dine hænder og i stedet ser på dig/dit ansigt.
  5. Når hunden tager kontakt til dig, belønner du den. Belønningen skal falde med det samme, som hunden ser på dig.

Det er ligegyldigt, om belønningen er en af de godbidder, du holdte i din hånd eller en godbid fra lommen. Det er dog vigtigt at skifte imellem, hvilken hånd belønningen kommer fra, så det f.eks. ikke altid kommer fra venstre hånd. Ellers vil hunden hele tiden vende tilbage til denne hånd, hvorfra godbidden hver gang er kommet. 

  1. Når hunden har fanget princippet i, at den ikke skal kigge på godbidderne i dine hænder, men derimod tager kontakt til dig, så kan du forlænge tiden, hvor den tager kontakt til dig.
  1. Når din hund har forstået ideen med, at den skal tage kontakt til dig og ikke kigge på godbidderne i hænderne, så kan du gøre det sværere ved at flytte hænderne længere og længere væk fra ansigtet eller begynde at bevæge hænderne. Her tester du virkelig hundens evne til at lukke forstyrrelser ude og vælger kontakten med dig til.
Læs også mere om øvelsen i bogen “Klik dig til succes” af Christina Ingerslev og Karen S. Ulrich (Hund og Træning)

Find også Vores Hund her:

Luk menu