Kødædende eller altædende

Er hunden kødædende (Carnivor) eller altædende (Omnivor) ?

Med dette menes der, om hunden er altædende og derved kan leve både af planter og andre dyr som fødekilde eller, om hunden er et rovdyr og derved kan leve af kød alene.

  • Carnivorer: designet til at leve af protein, f.eks. katte. Carnivor er dannet af latin caro ‘kød’ (genitiv carnis) og afledning vorare ‘sluge, æde’.
  • Omnivorer: designet til leve af protein & planter, f.eks. mennesker. Omnivor dannet af latin omnis ‘alt, hel’ og afledning af vorare ‘sluge, æde’.
  • Herbivorer: designet til at leve af planter, f.eks. kreaturer. Herbivorer dannet af herba ‘plante’ og afledning af vorare ‘sluge, æde’

Dette er en vigtig diskussion, når man taler foder til hunde, da det indikerer, hvilken type foder, som man skal give hunden, for kan den klare sig på kød alene eller skal der ligeledes være f.eks. grønt?  Mange fodrer i dag deres hunde ud fra det princip, at hunde stammer for ulve, men er der egentligt forskel i anatomien på de nu domesticerede hunde og de vilde ulve?

Dette er vidt diskuteret indenfor forskningen, og det vil i det følgende afsnit blive diskuteret.

Hundens anatomiske træk

–  Fordøjelsessystemet er kortere end ved mennesker og PH-værdien er langt mindre. Dette gør, at protein og fedt fra animalske kilder bliver hurtigt og let fordøjeligt. Hunde udskiller, ligesom katte, saltsyre som er med til lette proteinopdelingen og dræbe de eventuelle bakterier, der findes i f.eks. for gammelt kød.

–  På trods af at hundes fordøjelsessystem er kort, så optager tyndtarme ca. 23 % af det samlede mavetarmsystem, hvilket er i overensstemmelse med andre omnivorer; hvorimod tyndtarmen hos katte optager kun 15 % (Morris & Rogers, 1989; Ruckerbush, Phaneug & Dunlop, 1991).

– Hundens tænder består, som nævnt tidligere, af aflange tænder som er udformet med det formål at rive i eller dræbe bytte. Dog har hunden ligeledes flade hjørnetænder som er designede til at male ben, men ligeledes også fibrøst plantemateriale  (Hand & Lewis, 2000).

– Ved planteædere bevæger kæben sig fra side til side for herigennem at male deres føde, hvorimod hundens bevæger sig lodret op og ned. Altså bevæger kæberne sig vertikalt for at åbne og lave en skærende bevægelse, hvilket bl.a. gør det muligt for hunden at sluge store stykker mad.

– Ved f.eks. mennesker, samt andre herbivore og omnivore arter, indeholder spyt amylase, hvilket carnivore ikke gør. Amylase har til formål at nedbryde stivelse, dvs. amylose og amylopektin, til maltose. Her er det således op til bugsputkirtlen at producere amylase til at fordøje stivelsen. Netop diskussionen om hunden har amylase i spyttet er forskningen faktisk modstridende. Størstedelen peger af studierne peger på, at der ingen amylase-aktivitet er i spyttet, men derimod kun i bugspytkirtlen (HundefoderNørden).

–  Dog viser forskningen, at hunde kan fordøje næsten 100% af de kulhydrater, de spiser (Walker, Harmon, Gross & Collings, 2000).

– Hunde kan skabe vitamin A fra beta-caroten, som findes i planter.

Konklusion

Meget af forskningen inden for, hvorvidt en hund er omnivor eller carnivor er modstridende. Det er således ikke entydigt enighed, om hvorvidt hunden er omnivor eller carnivor. Nogle forskere mener, at det skyldes at hunden gennem domesticeringsprocessen har levet af bl.a. restaffald fra mennesker, og derved har hundens krop fysiologisk tilpasset sig over tid. Et studie for 1997 viser, at tamhunden skilte sig fra ulven som en separat underart for 135.000 år siden. På trods af, at de er samme art, er de meget forskellige, som det ses ovenfor. Hundene har i århundrede levet af menneskers restaffald og kan således spise alt muligt. På trods af at hunden er meget fleksible i deres spisevaner, er et foder der primært består af plantedele ikke optimalt. På trods af at de fleste af os kender hunde der primært har levet af leverpostej og madrester betyder det ikke at det er det bedste for hunden. Det svare til, at vi som mennesker kun lever af fastfood. Det er helt fint i mindre portioner, men det er ikke det, der skal være det primære i en sund livsstil.
Selvom domesticeringsprocessen har haft indvirkning på, at hunde i dag ligger den primære forandring i, at hunde har en større kapacitet til at fordøje stivelse end f.eks. katten og ulven. Hundens fordøjelsessystem minder meget om carnivor – dog har hunden evne til at kunne klare sig på en mere vegetabilsk kost, hvilket er takket være tre gener, som f.eks. ulven ikke råder over.  Nogle forskere ville kalde det carnivor med omnivor tendenser, hvilket vi her på bloggen anerkender. Ud fra denne synsvinkel kan vi se nærmere på, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi vælger foder til vores hunde.

Litteratur:

Lewis L, Morris M, Hand M. Small Animal Clinical Nutrition, Ed. 4. Topeka, KS, Mark Morris Institute, 2000;294-303,216-219.

Walker J, Harmon D, Gross K, Collings G. Evaluation of nutrient utilization in the canine using the ileal cannulation technique. J Nutr. 1994; 124:2672S-2676S.

Morris JG, Rogers QR. Comparative aspects of nutrition and metabolism of dogs and cats, in: Nutrition of the dog and cat, eds. Burger IH, Rivers JPW, Cambridge, UK, Cambridge University Press, 1989;35-66.

Ruckebusch Y, Phaneuf L-Ph, Dunlop R. Feeding behavior in: Physiology of small and large animals, B.C. Decker, Inc. Philadelphia, PA, 1991;209-219.

Find også Vores Hund her:

Luk menu