Klodsmajor

Denne øvelse kaldes klodsmajor, fordi man ofte kan være ret klodset, når det kommer til håndteringen af godbidderLæs mere om håndteringen af godbidder HERDette kan være ret problematisk, hvis man for eksempel er ved at øge tiden på en stillestående position, og man taber en godbid, for så kan hunden komme til at rejse sig. Her kan denne øvelse være genial Øvelsen er også god til, hvis der for eksempel ligger godbidder på en banehvor hunden skal kunne koncentrere sig alligevel. Fordi øvelsen giver hunden en erfaring i, at alle godbidder kommer fra ejer, og det kan betale sig, at lade det på jorden ligge. 

Øvelsen går i alt sin enkelthed ud på at ”tabe” godbidder, som hunden frivilligt vælger fra til fordel for de godbidder, der bliver givet til den. Øvelsen skal bygges langsomt op, for at få succes.  

  • Start med at lokke hunden ind foran dig i en stationær position. Beløn den et par gange for dette. Det kan være en fordel at starte øvelsen, hvor du sidder ned, da godbidderne så ikke skal falde så langt.  
  • Herefter “taber” du en godbid fra den anden hånd. Lige i hundens synsfelt. Men alligevel så langt væk, at det ikke kan betale sig for hunden at gå efter den. Hvis hunden alligevel skulle gå efter den, sætter du hånden eller foden over godbidden, så hunden ikke kan få den. 
  • Når hunden virkelig har fundet ud af det ikke kan betale sig at gå efter de “tabte” godbidder. Kan du rykke den “tabte” godbid tættere og tættere på. Dette skal ske i små ryk med masser af succes.  
  • Et godt råd, kan være at holde træningssessionerne korte og ikke tabe flere godbidder, end du kan overskue.  

 

Bestem dig på forhånd for, om hunden må ”rydde op” efter dig med de tabte godbidder. Hvis du vælger at hunden godt må det, kan det være en fordel med et releasesignal. Fordelen ved dette er at du ikke skal samle alle de tabte godbidder op. Men ulempen ved dette, er at du giver hunden en erfaring med, at den nok skal få de tabte godbidder på et tidpunkt, og det kan samtidig være med til at opfordre til snus. Alternativt kan man kaste en godbid væk som hunden kan jagte, hor man imens kan samle de “tabte” godbidder op.  

Det er vigtigt, at hunden får masser af succes, så pas på med ikke at gå for hurtigt frem. Hellere lav mange korte effektive og succesrige træningspas end at strække den for langt.  

Hvis hunden skulle komme til at spise godbidden (godbidderne) på gulvet, er du gået for hurtigt frem og må et par skridt tilbage. Det er vigtigt at holde fast i ikke at sige nej, og lade hunden selv regne ud, at det kan betale sig ikke at tage godbidden. For hvis det er os, der siger nej til hunden, er det ikke dens eget valg  vil den så snart, vi kigger væk, forsøge at spise den ”tabte” godbid. Hvorimod er det hundens eget valg, så ved den, at det kan betale sig at fravælge den, også når vi har ryggen til. Dermed bliver det langt mere effektfuldt at lade hunden regne ud, at det kan betale sig at fravælge sine impulser.  

 

 

Find også Vores Hund her: