Gennemsigtigt låg med hul (abolutedogs)

Denne øvelse er inspireret af absoluteDOGS

Denne øvelse er en god øvelse til generalisering af impulskontrol hos hunden. Den understreger, at du først får det, du impulsivt har lyst til ved at give den adfærd, der ønskes. Dermed sætter vi som mennesker et mål, hvor det bliver en fælles opgave at komme derhen. Hunden kommer samtidig til at stifte bekendtskab med den impulsive følelse, så det bliver lettere at generalisere den til andre ting. 

Man skal bruge en plastikbeholder med hul i bunden. Hvis beholderen er gennemsigtig bliver det sværere for hunden.

Fremgangsmåde

Du placerer beholderen mellem hunden og dig på gulvet. Smid en godbid ned i hullet og afvent hundens reaktion. Lige så snart hunden gør antræk til at fravælge godbidden, løfter du beholderen og lader hunden få godbidden. Denne øvelse gentages. Du kan langsomt sætte kriteriet op til, hvor meget hunden skal fravælge godbidden, hvor det kan være, at du gerne vil ende med, at hunden sætter sig eller lægger sig. Derefter kan du lege med tiden, hvor længe hunden skal fravælge godbidden.

God træningslyst!

Find også Vores Hund her: