Muffinform

Forberedelsestid – 2-3 minutter

Sværhedsgrad – *****

Kapacitet – En hel portion.

Her er en af de former for aktivering, hvor man kan være heldig at have det hele i forvejen. Har man ikke det hele, koster det ikke det store at anskaffe det. Det eneste man skal bruge, er en fast muffinform og 12 bolde. Det er lige meget, hvad det er for nogle bolde, bare de kan ligge i hullerne på muffinformen. Varierende størrelser og overflader er bare en fordel, da det giver et ekstra element for hunden at forholde sig til. Fordel maden i hullerne, der er beregnet til at bage muffins i. Derefter lægger man en bold i alle hullerne ovenpå maden. Meningen er så, at hunden skal flytte boldene for at komme ned til maden.

Denne måde at fodre hunden på giver god mentalstimulering og aktiverer hunden godt, fordi den skal både bruge hovedet og snuden. De fleste hunde regner hurtigt legen ud. Derfor er det en aktiveringsmåde, der får mindre værdi med tiden. Men når det er sagt, skal de alligevel arbejde for maden, hvis man serverer den i en muffinform, da hunden altid vil få lidt ud af det.

Der er to ulemper ved denne fodringsmetode. Den første er, at det roder rigtig meget for, når hunden er færdig, har man 12 bolde spredt på gulvet og en muffinform. Boldene kan let trille ind under møblerne, så der er lidt oprydning forbundet med fodringsmetoden. Den anden ulempe er at, hvis muffinformen er lavet af metal, kan det godt larme lidt på trægulv.

Rengøring er heldigvis nemt, da muffinformen bare kan komme i opvaskemaskinen, og hvis boldene er hundens egne, behøver de ikke den store rengøring.

Husk på, at der er glasfibre i almindelige tennisbolde. Glasfibre slider hundens tænder rigtig meget, hvis den gnaver meget i bolden. Derfor kan det være en god ide, hvis man bruger tennisbolde at bruge dem, der er beregnet til hunde.

Find også Vores Hund her:

Luk menu