Kasse med toiletruller

Forberedelsestid – 4 minutter

Sværhedsgrad – *****

Kapacitet – En hel portion.

At aktiverer sin hund mentalt ved at udfordre den med, dens daglige ration mad, kan have mange fordele. At have en træt hund betyder nemlig ikke altid, at man skal have kørt hunden fysisk træt. Det betyder nemlig også, at hunden skal have brugt hovedet og sanserne. Så snakker man nemlig om mental træthed. Hvis man skal udfordre hunden hjemme i stuen, er der mange måder at gøre det på. Det kan for eksempel være gennem aktivitetsspil. Problemet med aktivitetsspil er, at de kan være ret dyre, og der skal en vis variation til for, at hunden bliver ved med at blive udfordret. Men heldigvis findes der forskellige måder, hvorpå man kan udfordrer hunden uden, at man skal købe dyre stykker legetøj. En af de måder er en kasse fyldt med toiletruller.

Det eneste man skal bruge er en kasse (i videoen kan man se en skotøjsæske) og en masse tomme toiletruller. Toiletrullerne sættes ned i kassen, og desto flere man klemmer derned, desto svære bliver det, for hunden at løse opgaven. Når toiletrullerne står i kassen, spredes maden ned i kassen, så hunden kan se og lugte maden. Så er det meningen, at hunden skal på den ene eller anden måde flytte toiletrullerne, for at komme ned til maden.

Selvom dette er en ret svær form for aktivering er det en måde, hvor de fleste hunde bevarer motivationen, fordi de netop kan se og lugte maden hele tiden. Grunden til den er lavet som svær er, at hunden virkelig skal tænke for at finde ud af at få løftet den første rulle op fordi, hvis toiletrullerne står i spænd, så kan det godt være svært at få fat i den først. Derudover kan det også være svært for hunden, når toiletrullerne begynder at vælte, for ofte ryger der mad ind i nogen af dem, hvor hunden pludselig mister det visuelle overblik, den havde fra starten.

Ved fodring med denne metode er, det en god ide at have opsyn med hunden. For hunden kan måske bide nogle af rullerne i stykker, hvilket jo ikke gør noget som sådan. Man skal bare passe på, at hunden ikke spiser det.

Det roder ret meget at fodre på denne måde for, når hunden er færdig, ligger der toiletruller ud over hele gulvet.

Find også Vores Hund her:

Luk menu