Nina Ottosen
Dog finder

Kapacitet – minimum 16 godbidder, men kan sagtens rumme op til en portion mad.

Aktivitetsspillet ”Dog Finder” fra Nina Ottoson, er et købt aktivitetsspil lavet af hård plastik, som kan tåle en hård behandling. Nina Ottoson har lavet en masse aktivitetsspil, der varier i sværhedsgraden. Spillet består af 16 kødbensbrikker. Brikkerne sidder to og to i en skinne, hvor det er meningen hunden skal løfte et bestemt kødben først, for derefter at skubbe det andet kødben hen for at løfte det op. Men som det ses på videoen kan en knap så velovervejet teknik også sagtens fungere. I kødbensbrikkerne, er der et hul i, så hunden lettere kan lugte maden, og på den måde bevare motivationen. Det er et rigtig sjovt spil, hvor hunden skal bruge hovedet. Hunden kan sagtens selv spille spillet, og det er et af de spil, den også sagtens kan spille, når den er alene hjemme. Hvilket taler rigtig meget i den positive retning for spillet, da det nogle gange kan være rart at kunne aktivere hunden, uden selv at skulle være en aktiv del af det. En anden positiv ting ved spillet er, at det bliver ved med at have aktiverings værdig, selvom hunden har regnet ud, hvad der skal ske. Men da der er mange små brikker, der skal flyttes enkeltvis, bliver hunden nødt til at bruge lidt tid på spillet. Så det er ikke et spil hunden ”vokser” fra bare fordi den regner det ud.

Som det ses i videoen, kan spillet godt glide en del rundt, dette kan løses ved at købe nogle skridsikre gummidutter i et byggemarked, eller stille spillet på en dørmåtte.

En ulempe ved spillet er dog, det giver lidt oprydning. For alle de 16 brikker skal op, og kan blive spredt ud over hele gulvet. Derudover er der ikke noget skridsikkert under spillet, så det kan lidt kurer hen over gulvet, og da det er lavet af hård plast kan det godt larme.

Find også Vores Hund her:

Luk menu