buster soft cube

Forberedelse – 3 – 4 minutter

Kapacitet – en hel portion mad.

Buster Soft Cube er et aktivitetslegetøj, der er let at gå til. Det er en plastik firkant med et hul i. Det er det samme hul, man hælder maden i, som hunden skal få maden ud af. Derfor kan den godt være lidt besværlig at fylde. Buster soft Cube fungerer på samme måde som en aktivitetsbold, men er en smule sværere, fordi den ikke triller som en bold, og fordi der er lidt forhindringer inde i terningen, så foderet ikke falder så nemt ud. Grundet de forhindringer, der sidder inde i terningen, kommer der ofte kun et stykke mad ud af gangen.

Buster Soft Cube fås i to størrelser en mini, til hunde på under 10 kg, og en almindelig, til hunde over 10 kg. Terningen fås i mange forskellige farver.

Buster soft Cube er, som nævnt, lige takken svære end den almindelige aktivitetsbold. Men samtidig har den også et niveau, hvor de fleste hunde kan være med. Hunden skal bruge hovedet lidt, så det er en fin form for aktivering, og det er ikke, som nogle af aktivitetsspillene, noget hunden ”bare” kan regne ud også løse det hurtigere. For hunden bliver nødt til at skubbe rundt med terningen for, at maden kommer ud.

Ulempen ved Buster Soft Cube er, at den larmer en del. For selvom den er lavet i et lidt blødere plastik, så er det stadig hårdplastik der larmer, når hunden skubber terningen rundt. Men det, at den er lavet i hårdplast gør også, at det er en af de aktivitetsformer hunden kan lege med, når den er alene hjemme.

Buster Soft Cube kan nemt puttes i opvaskemaskinen eller vaskes op i hånden. Der er dog den ulempe, at den kan være svær at tørre inden i, og den må derfor stå til tørre. Det vil sige, at rengøringen er en smule besværlig.

Find også Vores Hund her:

Luk menu