Aktivitetsbolde

Forberedelsestid – 1-3 minutter

Kapacitet – afhænger meget af boldens størrelse, men de fleste kan rumme en hel portion mad.

Aktivitetsbolde kommer i mange afskygninger og sværhedsgrader. I videoen er der 5 forskellige. Det er en nem og sjov måde at aktivere hunden på. Det tager kun få minutter at forberede, hvilken er en kæmpe fordel i en travl hverdag, og man kan sagtens bruge tørkost i boldene. Når man vælger en aktivitetsbold, skal man overveje hullets størrelse, jo mindre hul jo svære er bolden for hunden. Man kan også få nogen, hvor der er forhindringer inde i bolden så det er svære at få fodret ud. Der er dog en stor ulempe ved aktivitetsboldene, og det er at boldene let sidder fast under sofa, stole eller andet. Derfor er det ikke altid en velegnet aktivitet til, når hunden er alene hjemme.

Aktivitetsbolden er god, da den motiverer mange hunde, fordi den har udseende af noget, de kender og forbinder med noget sjovt – nemlig en bold. For mange hunde er bolden allerede positivt betinget, hvilket giver hunden en naturlig motivation til at gå i kast med aktivitetsbolden. Den er nem at komme i gang med, og de fleste hunde finder hurtigt fidusen.

Man kan få nogen, hvor man kan ændre størrelsen på hullet, det er smart, fordi man kan nemt fylde bolden, ved at gøre hullet stort, og derefter gøre hullet lille så det bliver svære for hunden at få foderet ud.

Noget, der er vigtigt at tænke over, når man investerer i en aktivitetsbold, er at tænke over, hvilket materiale bolden er lavet i, for man kan både få nogle der er hårde og nogen, der er lidt blødere. Hvis man har trægulve eller fliser kan det være lidt træls med en hård bold, fordi den larmer, når hunden leger med den.

Find også Vores Hund her:

Luk menu