Hunde-bøger

I dag findes der et stort udvalg af spændende og lærerige hundebøger. Der findes hundebøger om alt lige fra de forskellige hunderacer, hundeleg, aktivering, pelspleje og hundetræning til bøger om hundens sundhed, kost, pleje, adfærd, hvalpetræning og meget mere. Rigtig mange af disse bøger er god læsning, der giver dig masser af informationer om din hund og dens behov, dens adfærd, pelspleje, træningsbehov og som har mange flotte illustrationer.

Bøger om de enkelte racer er oftest skrevet af mennesker, der har haft den pågældende race i mange år. Bøger om hunderacer er god læsning for dig, som interesserer dig for hunde generelt eller for dig som overvejer at købe hund.

Bøger omkring hundetræning eller aktivering kan hjælpe dig til at finde på nye muligheder for lege, og aktiviteter du kan lave sammen med din hund. Selv en helt almindelig familiehund har brug for at blive stimuleret og aktiveret. Hundetræningsbøger er gode til dig som ønsker at dykke lidt dybere ned i træningsmetoder og muligheder, og som f.eks. ikke har tid eller mulighed for at opsøge en kompetent træner.

Bøger som omhandler avl med hunde uddyber, hvad og hvordan man skal forholde sig, hvis man overvejer at få hvalpe på sin tæve. Og hvordan man kommer godt igennem fødslen samt de næste 8-12 uger, så man giver hvalpene den bedst mulige start på livet. Sundhedsbøger kan ligeledes omhandle hundes sygdomme, hundemassage og bøger om pelspleje. De er gode opslagsværker samt mulighed for at blive klogere på menneskets bedste ven.

Det vigtigste, når man vælger bøger, er dels at se på, hvornår bogen er udgivet, samt hvem der står bag bogen. Der findes en overvældende mængde læsemateriale, og her er det op til dig at udvælge dem, du har tiltro til. Husk at det at have – og træne – hund har forandret sig meget gennem årerne, hvilket ældre bøger kan bære præg af.
Her på siden vil vi anmelde forskellige hundebøger, for på denne måde at hjælpe dig med, at udpege de bøger der i særlig grad er værd at bruge tid på.  God læselyst!

Find også Vores Hund her:

Luk menu